NOVEMBER ARBEJDE 2009 STARTENDE DEN 02NOV
Update 10DEC:
Fra den 11DEC vil der blive spillet fra vinter tees og vintergreens. Skovbanen lukker 14DEC. Derudover vil vi generelt begynde at gøre klar til vinteren, og vi vil gerne opfordre, at vinterreglerne oveholdes. Det giver en bedre bane nu og især i den kommende sæson.
Det vigtigste job lige nu er at skaffe luft ned i jorden, og som det kan ses ovenfor, så kører der et program for greens i starten af november. Derudover vil vi verti skære og køre med dybde skæring på fairways og foregreens.
Vi vil forsøge at holde sommer greens åbne så længe som muligt. Hvis temperaturen stiger, så greens er frostfri, vil vi åbne for spil på dem, indtil frosten vender tilbage. Venligst undlad at træde på greens, før banen er åbnet.
Greens vil blive klippet i 8-10 mm i vinterperioden.
Fairways vil blive klippet i 25 mm i løbet af november.
Vi vil, når hovedparten af bladene er kommet ned fra træerne, montere en stor blæser på en traktor og blæse bladene til side.
Vinter tees vil starte mandag den 09NOV. Affaldsspande, bænke og bold vaskere vil blive taget ind for vinteren, og der vil blive opstillet affaldsspande på hullerne 1., 3., 5., 7., 9., 10., 12., 13., 15., 16. og 18. Venligst brug dem, så vi kan holde banen pæn vinteren over.
Vinter perioden betyder for os en masse vedligeholdelse af maskiner. Vi vil slibe skær etc. på alle de maskiner, som vi bruger, så de er klar til den kommende sæson.
God golf vinteren over og de bedste ønsker om en Glædelig Jul og et Godt Nytår fra green keeper teamet.
Der foregår, som det kan ses, mange ting på banen, og som en service for medlemmerne er der oprettet en mailboks, hvortil der kan stilles spørgsmål om banen eller kommes med forslag.
Så send ros / ris / forslag / .. til greenkeeper@cgc-mail.dk , og vi vil samle de mest forekommende spørgsmål og svar på en anden side, så alle kan få gavn af dem.
|